Medieudviklingen 2021
DR har udgivet en rapport om medieudviklingen i 2021.
På den ene side har Google, Apple, Facebook og Amazon sat viden fri, forbundet verden og givet alle mennesker med internetadgang en stemme og en mulighed for at blive hørt. Men friheden er kommet med en pris. Techgiganterne tracker os overalt, udfordrer vores forretningsmodeller samt demokratiet og
sammenhængskraften i samfundet. De er svære at leve med, men umulige at leve uden.
AF DENNIS CHRISTENSEN, CHEF FOR DR MEDIEFORSKNING
Link til DR Rapport
SLS: UDSPIL TIL MEDIEFORHANDLINGERNE 2022
Se udspillet her eller på SLS siden.
På Landsmødet, den 25. september 2021, som blev afholdt i Parkhallen i Kolding vedtog forsamlingen følgende udtalelse som blev sendt til Kulturministeren m.fl.:
Til Kulturministeren
ARF Multimediers ønsker og forventninger til en ny medieaftale
Som repræsentant for de danske lyttere og seere, vil ARF Multimedier (Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund) hermed fremsætte vores ønsker til en ny medieaftale:
*Vi finder det meget vigtigt, at de danske public servicestationer får mulighed for at udvikle sig på alle nuværende platforme og som fremover vil blive udviklet i medieverdenen. Skal der bevares en public service i høj kvalitet skal der være mange strenge at spille på, så man når ud til alle aldersgrupper i hele Danmark.
* Et afgørende middel hertil er den rette offentlig finansiering. Med omlægningen af licensopkrævningen til en medieskat risikeres, at medieskatten bliver en del af de årlige finanslovsforhandlinger. For at undgå dette samt at synliggøre hvad medieskatten anvendes til, bør der oprettes en særlig fond/pulje til den opkrævede medielicens, hvorfra pengene kan fordeles til de forskellige public-serviceformål. Modellen er med stor succes gennemført i bl.a. Finland. Modellen sikrer samtidig en bevarelse af armslængdeprincippet.
*Vi ønsker, at DR undgår de allerede planlagte besparelser og i stedet tilføres yderligere midler, idet vi anser DR for den eneste uafhængige public servicestation. Danmark er et lille kultur- og sprogområde. Lad os derfor udvikle, bevare og styrke DR i konkurrencen med de udenlandske tjenester, og til gavn for dansk produceret indhold.
*Vi ønsker at også de regionale public service-radio/tv-stationer bliver styrket og udviklet på alle platforme. Det er vigtigt at de enkelte regionale stationers selvstændighed og redaktionelle frihed bevares. Kontakten med det regionale folkelige bagland skal fortsat udvikles.
*Vi ønsker, at der politisk stilles krav om, at Netflix og andre store streaming-tjenester skal bidrage til, at der bliver produceret mere dansk indhold.
* Vi beklager det stadigt øgede tidsforbrug af sendetiden til flere egen reklamer og betalte reklamer på både radio og tv, og vi ønsker at de kommercielle kanalers udnyttelse af de gældende reklameregler om indhold og tidsforbrug, løbende bliver kontrolleret og revideret efter behov. De mange egen reklamer og kommercielle reklameafbrydelser virker stærkt forstyrrende på udsendelsernes sammenhæng og kvalitet.
* Vi finder det utilfredsstillende, at film der er finansieret af public service-midler kun kan ses ved betaling af abonnement hos kommercielle udbydere. Vi ønsker derfor, at når kommercielle producenter og medieudbydere modtager støtte til film m.m., bør disse gøres gratis tilgængelige for licensbetalerne, evt. efter en kortere periode. Tilgængeligheden bør ske hos public servicestationerne.
*Vi er imod, at der ydes Public service-støtte til produktioner hos kommercielle udbydere, der ikke har hjemsted -ikke er underlagt dansk medielovgivning og heller ikke betaler skat her i landet.
*Vi finder i det hele taget, at der ikke må ske sammenblanding af public service og reklamer, idet der ikke kan være tale om reel uafhængig public service, når der samtidig skal tilgodeses en kommerciel reklameomsætning. Vi er generelt imod en sammenblanding af public service og reklamer og ønsker derfor, at public service-udbydere skal være reklamefrie.
*Vi ønsker at, at de danske lytter og seere bliver repræsenteret i DRs bestyrelse som repræsentant for forbrugerne. En sådan repræsentant kan evt. udpeges af SLS (Sammenslutningen af Lyttere og Seere). Lyttere og seere bør desuden være repræsenteret i udvalget, som tildeler midler fra Public service-puljen
Det er vores håb, at ovennævnte ønsker og bemærkninger vil indgå i forhandlingerne om en ny medieaftale. Vi er til rådighed for yderlig dialog.
Lea Rosfort
Formand
info@arf.dk
er Det Danske Filminstituts streamingsite med historiske film fra Danmark, Færøerne, Grønland og Island. Her kan man se dokumentariske optagelser fra perioden 1889-1995.
Filmene er frit tilgængelige og gratis at se online på:
https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film
Der er fuld damp på digitaliseringen i filmarkivet, og det betyder, at ”Danmark på film” rummer over dobbelt så mange film, som da sitet blev åbnet. Og der bliver løbende digitaliseret flere film fra arkivets guldgrube. En del af filmene kommer fra Statens Filmcentral, så der er mulighed for at mindes filmoplevelser fra barndom og skoleår. Der er nu 630 film, 1290 filmklip og over 100 timers levende Danmarkshistorie at dykke ned i.
Det er nemt at finde de film og filmklip som man er interesseret i. Der er et interaktivt Danmarkskort, hvor man kan finde et geografisk område, og som noget nyt er der introduceret en tidslinie, hvor man kan se film fra udvalgte år.
Radio- og tv-nævnet er den myndighed, der behandler klager over reklamer, produktplacering og sponsorering af programmer i radio og fjernsyn og visse tv-lignende internettjenester
Slots- og Kulturstyrelsen er sekretariat for Radio- og tv-nævnet og forbereder nævnets arbejde.
Hvis du ønsker at indgive en klage til Radio- og tv-nævnet, anbefales det, at du først læser klagevejledningen og derefter sender en mail til rtv@slks.dk
På siderne her finder du
Bemærk – inden du klager:
Radio- og tv-nævnets afgørelser med navne på sagens parter og på klager offentliggøres på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.
Ifølge persondataloven er vi forpligtet til at orientere om, at de oplysninger vi har modtaget om dig, eksempelvis navn og mail, vil blive behandlet i henhold til denne lov.
Læs om registreredes rettigheder efter persondataloven.
Klager over reklamer m.v. på tv-stationer under eksempelvis britisk eller svensk jurisdiktion
Du kan læse mere om klagemulighederne i forhold til stationer, der sender til Danmark fra udlandet her.
Du kan se, hvilke stationer, der sender til Danmark fra udlandet her.
Klagevejledning vedr. reklamer og sponsorerede programmer
Der kan klages til Radio- og tv-nævnet over følgende overtrædelser af reklame- og sponsoreringsreglerne:
Reklamers placering, herunder skjult reklame, dvs. hvor en reklame er forsøgt placeret inde i et program (læs om reglerne for reklamers placering)
Fejlagtig eller evt. manglende identifikation af reklamer, herunder også skjult reklame (læs om reglerne for identifikation)
Reklamers omfang, dvs. antal og tidsmæssig udstrækning (læs om reglerne for reklamers omfang)
Reklamers indhold, herunder bl.a. tilskyndelse til farlig adfærd, diskriminerende reklamer og reklamer for tobak, alkohol, politik, lægemidler, sundhedsydelser og reklamers manglende overholdelse af anden lovgivning (læs om reglerne for reklamers indhold)
Reklamers manglende overholdelse af reglerne om beskyttelse af mindreårige (læs om reglerne om mindreårige)
Sponsorering, produktplacering og produktsponsorering (læs om reglerne for sponsorering og produktplacering)
Nævnet behandler ikke klager over programmers (i modsætning til reklamers) indhold. Eneste undtagelse hertil er klager over skjult reklame, dvs. en reklame, der ikke er placeret korrekt mellem de ordinære programmer, men er lagt inde i et program.
Der er ingen krav til selve klagens udformning, men det skal som minimum oplyses, på hvilket medie (angivelse af den konkrete udbyder/station) og på hvilket tidspunkt, det forhold, der klages over, blev set/hørt.
Herudover skal det beskrives, hvad det er, der klages over, og hvorfor.
Klagen skal være modtaget i Radio- og tv-nævnet senest fire uger efter, at indslaget eller programmet har været udsendt.
Der kan klages ved at sende en e-mail til Radio- og tv-nævnet på rtv@slks.dk
140 mio. kroner mere til regionale og lokale medier, et opgør med tech-giganterne og begrænsninger af TV 2 Regionerne
Danske Medier præsenterer i sit medieudspil en række konkrete forslag til, hvad det kommende medieforlig bør indeholde: Målrettet udviklingsstøtte til digital omstilling og en omfordeling af mediestøtten mod lokale og regionale medier kan sikre den lokale nyhedsdækning på den korte bane, mens en regulering af techgiganterne 360 grader rundt vil skabe et mere solidt fundament for mediebranchen i fremtiden.
Danske Mediers medieudspil fokuserer på de tre vigtigste områder for private medier i Danmark:
– Regulering af det digitale marked med fokus på techgiganterne
– Mediestøtten
– De forretningsmæssige rammevilkår
Udspillet rummer en række konkrete forslag til det kommende medieforlig. Danske Medier foreslår blandt andet at omfordele millioner til lokale og regionale private medier, ligesom de vil stække de regionale TV 2-regioner.
”Vores udspil kommer med forslag til, hvordan vi regulerer virksomheder som Facebook og Google, der i dag lever højt på en lang række urimelige konkurrencefordele, som sætter dem i stand til at suge stadig flere annoncekroner ud af det danske marked. Samtidig peger vores udspil på, hvordan man kan fremme de lokale og regionale mediers digitale omstilling igennem etableringen af en midlertidig udviklingspulje,” udtaler Danske Mediers formand, Jesper Rosener, som også er adm. direktør i Jysk Fynske Medier, i en pressemeddelelse.
Ud over at styrke regionale og lokale medier er der også lagt op til et opgør med tech-giganterne.
Den store overskrift i udspillet er omlægningen af mediestøtte.
I udspillet lægges der op til at stække de lokale og regionale private mediers konkurrenter hos TV 2 Regionerne. TV 2 Regionerne er statsfinansierede, og derfor mener Danske Medier, at de optræder konkurrenceforvridende.
Danske Medier ønsker, at TV 2 Regionerne fortrinsvis laver egenproduceret indhold. En mærkesag, som Danske Medier i årevis har kæmpet for i forhold til DR.
”Desværre oplever private medier ofte, at statsfinansierede medier indgår i direkte konkurrence med både landsdækkende, regionale og lokale medier, som opererer på markedsvilkår. Særligt for de pressede lokale medier udgør den type af konkurrenceforvridning en trussel. Derfor foreslår Danske Medier, at de regionale TV 2-virksomheders tilstedeværelse på nettet fokuseres ved altid at tage afsæt i egenproduceret indhold, så deres aktivitet ikke truer med at udkonkurrere lokale og regionale medier,” lyder det i udspillet.
Nedslag i Danske Mediers udspil:
140 mio. kroner over fire år øremærkes til at styrke den digitale udvikling af regionale og lokale medier.
Der etableres en ugeavispulje på 25 mio. kroner årligt.
Der spares penge på andre medier ved at sænke det såkaldte titelloft fra 17,5 til 14 mio. kroner, samt at skære supplementspuljen (til Information og Kristeligt Dagblad) med 12 procent over tre år.
Tech-giganterne skal betale penge til medierne for det indhold, der deles på platforme som Google og Facebook. Forhandlingerne skal tage udgangspunkt i en stram implementering af EU’s ophavsretsdirektiv.
Mediernes lønsumsafgift afskaffes, og der indføres nulmoms på alle digitale udgivelser.
TV 2 Regionernes produktion på nettet skal begrænses, så de tager udgangspunkt i egenproduceret indhold.
Du kan læse hele medieudspillet her: et medieudspil.
Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS ruller sin nye streamingtjeneste Paramount+ ud og vil have en bid af det danske og skandinaviske streamingmarked.
Det sker om få uger, konkret 25. marts, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Og prispunktet bliver af den konkurrencedygtige slags på 59 kr. om måneden – altså noget lavere end de fleste andre streamingtjenester i Danmark, siden Disney+ for få dage siden hævede sin pris til 79 kr. om måneden efter tilføjelsen af Star til tjenesten.
“Paramount+ vil give forbrugerne en streamingoplevelse til en pris, der er betydeligt lavere end andre tjenester, hvilket gør det attraktivt for både forbrugere og vores distributionspartnere,” siger Kelly Day, President for Streaming samt COO for ViacomCBS Networks International, i meddelelsen.
Til sammenligning koster et Netflix-abonnement mellem 79 og 129 kr., Viaplay, C More og HBO Nordic koster 99 kr., Discovery+ koster mellem 79 og 149 kr. og TV 2 Play uden reklamer koster mellem 79 og 189 kr. om måneden afhængig af mængden af indhold.
Omfordeling af mediestøtten:
– Etablering af en fireårig udviklingspulje med i alt 140 mio. kr. øremærket til digital udvikling af regionale og lokale medier uden for hovedstadsområdet
– Titelloftet i den redaktionelle produktionsstøtte sænkes fra 17,5 mio. til 14 mio. kr.
– Supplementspuljen sænkes med 4 pct. årligt i tre år
– Etablering af en ugeavispulje på 25 mio. kr. årligt
Skærpede krav til techkoncerner:
– EU’s ophavsretsdirektiv skal implementeres, så medierne er sikret en forhandlingsret med techkoncerner om rettighedsbetaling for brugen af mediernes indhold – som fx Koda for brugen af musik
– Skærpede krav til sociale medier om bekæmpelse af ulovligt indhold og misinformation
– Indhegning af digitale handelsplatformes indsamling og udnyttelse af data, hvor den skævvrider konkurrencen
Ændringer af rammevilkår:
– Udvidelse af digital nulmoms til alle digitale udgivelser, inklusiv magasiner
– Afskaffelse af mediernes lønsumsafgift
– Adgang for podcast og kommerciel lokalradio til at søge midler fra Public Service Puljen
– Afgrænsning af TV 2 Regionernes produktion på nettet samt en undersøgelse af TV 2 Regionernes omkostningsniveau i forhold til medieproduktionen
– Udvidelse af kapaciteten i DAB-blok 3 og et snarligt udbud af frekvenserne
TV 2 Regionerne afviser behovet for en omkostningsanalyse af public servicestationerne, som Danske Medier har foreslået. Stationernes økonomi og indhold er i forvejen under lup, siger den ordførende direktør.
Efter nytår flytter Matilde Kimer fast til Moskva, hvorfra hun skal dække Rusland og dets nabolande. DR’s udlandschef Niels Kvale begrunder beslutningen med, at Ruslands betydning både globalt og for os i Danmark er så stor, at det er vigtigt at følge landet endnu tættere.
Bestyrelsen var den 8. september til dialogmøde med TV2. Mødet foregik på Kvægtorvet i Odense. Mødet var et af de to årlige møder som Samarbejdsforum for Lytter- og seerorganisationerne (SLS) afholder med ledelse hos TV2.
På møderne har vi lejlighed til at komme med ideer, ros og ris til udsendelserne, og medbringe evt. klager og ros vi har modtaget fra medlemmerne.
På mødet orienterede Lotte Lindegaard om udsendelsesstrategien og kunne bl.a. oplyse, at seerne i marts måned havde set TV2 nyheder, 29 min. dagligt mod 14 min. dagligt hos DR.
Fiktionsstrategi
På mødet blev der også drøftet den senest annoncerede abbonnementsforhøjelse hos TV2, der stiger med 1 kr., siden 2011 hvor der blev indført abbn. Betaling for TV2 er prisen herfor steget med næsten 80 pct. ARF protesterede over forhøjelsen, idet betaling for TV2 (public service) blev indført da TV2 var i vanskeligheder, hvilket slet ikke er tilfældet mere. ARF finder det derfor urimeligt, at man til stadighed gennemfører abbn. forhøjelser. Endelig har vi bemærket, at prisstigningen denne gang kun er sat for et år, hvor man tidligere havde en 3 års periode.
Endelig har TV2 også indirekte gennemført prisstigning ved at begrænse antal devises til 5.
Derimod var der ros til udsendelsen om Bent Fabricius Bjerre, som blev udsendt umiddelbar efter hans død. Lotte Lindegård kunne oplyse, at man havde lignende programmer på lager, der skulle udsendes efter at den medvirkende persons død.
Der blev lovet nye fiktionsudsendelser om søndagen.
Har du ro, ris eller forhold du ønsker medtaget til drøftelse på dialogmøderne, så send det til forbundskontoret.